Kim fra Paradise Hotel

Så skete det, endelig forlod jeg Paradise Hotel. Hvorfor siger jeg endelig, det var da pisse surt at skulle forlade et sted som det. Et hotel med en masse fede mennesker, sjove typer, og dejlige omgivelser. - Men okay, så har jeg også prøvet det!

Lad mig tænke lidt tilbage til tiden på Paradise Hotel
Solen skinner, det er varmt og vi sidder ved Poolen, Camilla kommer flydende ind i en badering, og Kenneth, den evigesødelillenusserdreng hjælper hende op af flyderen. Doooh. Vi andre står og overvejer, om hun er en djævel eller en ”blondine”. Jeps, op på linie og Kenneth bliver valgt, som den ”heldige fyr”. Hep hep på Kenneth.

Dagene går, og jeg får snakket med Camilla. Jeg finder ud af, at hun faktisk er en fornuftig og sød pige. Som Michelle ville havde sagt, så har hun noget mellem ørene (andet end næsen).
Nårh, men Camilla og mig begynder at have det sjovt, vi griner meget sammen og fester døgnet rundt, vi begynder at kysse lidt i krogene, og til sidst starter dramaet. Vi går i seng sammen, og begynder at have sex på Paradise Hotel. Hvilket i Danmark ikke faldt i lige god jord hos alle.

Mange mener ikke, at man skal dyrke sex på TV, og slet ikke efter så kort tid sammen. Men som jeg fortæller folk, så er Engangsknald meget normalt i det virkelige liv, og Camilla og mig havde trods alt kendt hinanden i nogle dage, og flere dage efterfølgende. Men skønt var det da. I starten var det bare sex og hygge, men senere begyndte jeg at frygte, at enten Camilla eller jeg selv, ville få følelserne med ind over, og det sidste jeg ville, var at have følelserne med på Paradise Hotel.

I mellem tiden kommer problemet hvor Bilal, den absolut sejeste, sjoveste og dejligste fyr på jorden, skal forlade Paradise Hotel. Fatih begynder allerede aften før Ceremonien at fortælle Bilal en masse ting, som Fatih har sagt om ham og mig selv. Ting, som at han er glad for Bilal ryger hjem, men alligevel ked af det, og at han har sagt nogle ting i ”Sync-rummet” om, at han gerne ville have Bilal og mig ud. Bilal kommer fortvivlet hen til mig, og fortæller det, og som den person jeg er, tager jeg emnet op med Fatih, hvilket resulterer i, at han også ønsker Marie og Helene skal høre det. Vi får snakket lidt, og Fatih smutter, Helene og Marie er sure på mig, og Fatih gider ikke være på hotellet mere. Aften kommer hvor Bilal skal hjem, da han står ved siden af Ibi, kan jeg mærke en klump i halsen, jeg står og svinger 95/5% om jeg skal tage hjem med ham eller blive. Jeg ved, at hvis jeg bliver, så er Marie, Helene og Fatih sure på mig, så Camilla tør jeg ikke spille sammen med. Så hvorfor ikke bare tage hjem. Jeg har i baghovedet, at der vil komme en pige ind dagen efter, og at jeg måske kan spille sammen med hende. Drago var også en mulighed, men han er bare for svær at kontrollere, han gør ting uden at tænke over konsekvensen og det er for farligt.

Fuck det, tænker jeg, og blinker til Bilal, jeg bliver lidt endnu på Paradise Hotel.

Da mig og Bilal var i samme gruppe, aftalte vi, at hvis den ene røg ud på grund af Fatih, ville den anden gøre livet surt for ham. Og den aftale havde jeg i sinde at overholde, hvilket jeg fik gjort. Folk begyndte at hade mig, og Camilla begyndte at gå mig på nerverne. Jeg er ikke typen, som bliver sur, jeg bliver belastende, og provokerende, og til sidst fatter folk nok pointen og smutter videre i deres liv. Og det gjorde Camilla også. Og ja, så sandelig også Fatih. Det der gjorde mig mest ked af det, var at Rasmus den skønne gut, intet anede om, at han ville ryge hjem, det gjorde mig sgu sur og ked af det. En ting var, at Bilal røg hjem, han vidste det ville ske, men Rasmus anede intet. Marie, som jeg var villig til at gøre alt for, vendte mig ryggen, fordi jeg sagde min ærlige mening om Fatih, efter han havde gået bag om ryggen på mig og Bilal flere gange. Hver gang jeg ødelagde Fatih’s planer, var der en god grund til det. Den ene gang ville han smide Bilal ud, ved at sige at Bilal og Chris ikke måtte stå sammen, og så kunne Ciano vælge Chris. Men det fik jeg heldigvis ødelagt for Fatih. Og Bilal blev lidt længere.

Kim Ond og Modbydelig. Av den gjorde ondt…!
Jeg er jorden mest kærlige og ærlige person, og at en person som Marie syntes, jeg var Ond og Modbydelig, gjorde ondt at høre, for som sagt så respekterede jeg hende meget, og ønskede hende kun det bedste, og Fatih var ikke det bedste for hende! (På det tidspunkt)
Men okay, jeg bliver ond, jeg vender om på en tallerken og begynder at sige min mening til folk og om folk. Danni og Jakob kommer ind for en kort bemærkning, Danni Betjent bliver på Paradise Hotel og tiden er inde til at Jakob skal tjekke ud igen.

Efter en kort tid, en kedelig dag, og en sjov aften skal jeg forlade Paradise Hotel…
- Men hvad skete der, når jeg tænker tilbage?
- Jeg starter med at være sød og åben.
- Bliver senere åben og underholdene.
- Lidt sex og hygge med Camilla
- Bilal ryger ud.
- Had til Fatih og diskussioner.
- En fed swimmingpool og havudsigt.
- Danni tjekker ind på Paradise Hotel.
- Og aften kommer hvor jeg forlader Paradise Hotel.

Det er blevet mørkt, vi har spist Hummer, Danni og mig selv har lavet et ”stripshow” uden musik, Andreas var genial, Fatih lavede en parodi på Anden, og Kenneth og Drago levede op til deres (Sande jeg) Eller.

Helene modtager et brev, og samler de andre piger i et Råd og hvem der skal ud. De får at vide at den som bliver kysset først, har 5 minutter til at overbevise Helene om, at han skal blive, og så skal Helene kysse en anden, hvis hun er overbevist, og den fyr skal så forlade Paradise Hotel.
Bla bla bla, mødet er slut, og pigerne kommer ned, drengene stiller sig på en lang linie, og Danni kan ikke vælges for han er ny på hotellet, Helene går lidt frem og tilbage, Drago og mig står og smågriner, og ganske rigtigt kysser hun Drago, jeg smiler for jeg ved hun bliver overbevist lige meget hvad han siger til hende. Og ganske rigtigt, efter at Drago den kære gut, har fortalt at han ikke har været sig selv, men 5 andre personer, og han vil ændre sig, og bla bla bla, vælger Helene at Kysse mig, og UD skal jeg.

Jeg ønsker de andre en god kamp, og siger farvel. Tager en hurtig snak med Helene og bevæger mig op ad trappen mod udgangen til Paradise Hotel, de 2 eneste ting jeg var ked af, var at jeg ikke fik lov at feste endnu en aften, og jeg ikke fik sagt farvel til Ibi Støving. Øv øv, ikke engang en Parceremoni røg jeg ud til. Jeg smutter ud i bilen, og forlader i mørket, i ly af tåge og blændende lamper Paradise Hotel, og sætter kursen mod et andet, og mindre luksuriøst sted…

Til sidst vil jeg bare fortælle, at I som seere skal huske på, at I kun ser 33 minutter ud af 24 timer på en dag, og hvis I ser; hvad der sker af vilde ting på den korte tid, så forestil jer al den tid I ikke ser. I ser ikke alle de ting som ligger bag mange af diskussionerne som opstår.

Og husk på, den dag i dag, er vi alle venner, og vi har alle forstået at det bare var et spil, godt nok var det menneskelige brikker, men stadigvæk, kan man ikke klare det, skal man ikke melde sig til det. Og dem som var med, kunne holde til det, selvom det tit var svært, kom alle igennem det, med en fed oplevelse.

For mig er Paradise Hotel som OsloBåden, alt hvad der sker der, bliver der…

Men en fed oplevelse. Tænk bare på hvor meget der ligger bag programmet Paradise Hotel.
Crew, Ibi, Tilrettelæggere, Kameramænd, Lydfolk, Teknikere, Klippere, og meget mere.
For ikke at nævne, tjenere, Rengøring, og Bartender, Kokke og andre hjælpere. Udstyr for millioner af kroner, opsætning og nedtagning. Mikrofoner og kameraer over alt.

Det ville aldrig have været fedt, hvis ikke det var for de fede mennesker som var med dernede, Crewet og ikke mindst Ibi og hendes Stylist. Alle var med til at gøre livet på Paradise Hotel til en fed oplevelse, fede omgivelser, fed Swimmingpool, og fedt hotel. Tøjet blev vasket flere gange om dagen, og kom tilbage 4 timer efter, rent, tørt og lagt sammen. Sengene blev redt mange gange om dagen, lydfolk som råbte af os, når vi glemte vore Microport (Mikrofon-halskæde) og som grinte ad os og med os, når vi havde det sjovt. Kameramænd, som var sure over at vi snakkede taktik hele tiden, og hver gang de kom løbende ned, med kamera på skulderen var vi færdige, men de samme personer grinte vildt, når vi hoppede rundt ude i vandet, og forskrækkede hinanden, lavede shows o.l. Ibi som stod og sang for os, når vi var trætte til en Ceremoni, og alle de andre underholdene mennesker, som hjalp med at gøre tilværelsen lidt sjovere.